Ny biobrændselskedel opstilles på Tømmervej

24. april 2023

Ny biobrændselskedel opstilles på Tømmervej

Gelsted Fjernvarme er i disse uger i gang med at få opstillet en 1,1 MW biobrændselskedel i den bygning som tidligere husede Gelsted Fjernvarmes naturgasdrevne el generator.

Biobrændselskedlen skal hjælpe Gelsted Fjernvarme med at udfase brugen af naturgas. Den er desuden en vigtig brik i at dække det stigende varmebehov, der er opstået i takt med naturgaskonverteringsprojektet, som tilslutter mange nye fjernvarmekunder.

Biobrændselskedlen skal levere varme med briketter fra Carl Hansen & Søn.

Den nye 1,1 MW biobrændselskedel er desuden så stor, at det bliver muligt for Gelsted Fjernvarme at lukke ned for biobrændselsværket i Ludvigsgårde i sommermånederne.

Genbrug har været en vigtig faktor i projektet. Derfor er kedlen en tidligere CHS-kedel, som er blevet renoveret. Derudover genbruges blandt andet bygning, skorsten og rørinstallationer