Varmemesterordning
Med Varmemesterordningen, får du leveret, installeret, serviceret og vedligeholdt din nye fjernvarmeunit for kun 208,33 kr. pr. måned, eller 2.500 kr. pr. år som betales via din varmeregning.
Vi overtager også vedligeholdet på jeres nuværende varmekilde, indtil der er fjernvarme i jeres bolig.
Få din fjernvarmeunit på abonnement
Du får en køreklar løsning leveret og monteret for 0,- kr. i udbetaling og 100% garanti på dit varmeanlæg uden udløbsdato. Når anlægget en dag trænger til udskiftning, sørger vi for det.
Sådan får du Varmemesterordning
Du kan tilmelde dig Varmemesterordningen, hvis du er kunde hos Gelsted Fjernvarme, eller er på vej til at blive det.
- Tilmeld dig fjernvarme
Eller tilmeld dig via mail: kontoret@gelstedfjernvarme.dk - Vi gennemgår din varmeinstallation
Efter vi har modtaget din tilmelding, tager vi kontakt til dig og aftaler en tid, så vi kan gennemgå dine installationer og drøfte det videre forløb. Har du spørgsmål eller ønsker, gennemgår vi det sammen, så vores samarbejde får det bedste udgangspunkt. - Klargøring
Har du et gas- eller oliefyr, nedtager og bortskaffer vi dette, så der bliver plads og klargjort til opsætning af din nye fjernvarmeunit. Bygningsarbejder generelt i forbindelse med fjernelse af gas- eller oliefyr skal du selv klare. - Vi installerer og indstiller dit nye anlæg
Efter den nye fjernvarmeunit er leveret, begynder vi med opsætningen og indstilling af dit nye anlæg. - Introduktion til betjening og indstilling
Når dit anlæg kører, og inden vi siger farvel, modtager du selvfølgelig en instruktion i, hvordan anlægget betjenes og indstilles.
Du har nu Varmemesterordning
Skulle der, efter vi er kørt, opstå spørgsmål, kan vi altid kontaktes. Telefonnummeret til Gelsted Fjernvarme finder du på fronten af din nye unit.
Har du allerede et fjernvarmeanlæg?
Du kan også få Varmemesterordning, når du allerede har et anlæg.
Hvis dit eksisterende anlæg skal overgå til en Varmemesterordning, kræver det en gennemgang og godkendelse. Herefter overtager vi service og vedligehold, og skulle dit anlæg på et tidspunkt have behov for udskiftning, er det inkluderet. Jf. betingelserne for Varmemesterordningen.
Fravalg af Varmemesterordning
Du kan naturligvis også få fjernvarme, selvom du ikke ønsker at gøre brug af Varmesterordningen. Så skal du selv tage fat i din VVS’er og få et tilbud på installation af en fjernvarmeunit.