Ny driftsleder hos Gelsted Fjernvarme

3. oktober 2024

Ny driftsleder hos Gelsted Fjernvarme

Ved udgangen af september sagde vi farvel til vores dygtige driftsleder Torben Hjorth, som har fratrådt sin stilling hos Gelsted Fjernvarme. Fra den 1. oktober startede Torben i en ny stilling hos Assens Fjernvarme. 

Vi vil gerne takke Torben for den store indsats, han har ydet gennem årene. Han har bidraget til mange vigtige projekter og har været en værdsat kollega. Bestyrelsen og medarbejderne ønsker Torben al mulig held og lykke i det nye job!

Samtidig byder vi velkommen til vores nye driftsleder, Flemming Ebert, som også tiltrådte sin nye stilling den 1. oktober.

Flemming er uddannet maskinmester og har i flere år arbejdet hos Gelsted Fjernvarme. Han har stor erfaring med driften af vores anlæg og kender værket indgående.

Vi ser frem til det fortsatte samarbejde og ønsker Flemming held og lykke med de nye opgaver!

Venlig hilsen
Bestyrelsen i Gelsted Fjernvarme

Flemming Ebert , ny Driftsleder
//