Invitation til ekstraordinært borgermøde om prisstigning

Invitation til ekstraordinært borgermøde om prisstigning

7. juli 2023

Invitation til ekstraordinært borgermøde om prisstigning

Borgermøde

D. 31. august 2023 kl. 19

Holmegaarden, Søndergade 80, 5591 Gelsted, Seniorlokalet 1. sal

Kære fjernvarmekunder i Gelsted

På vegne af Gelsted Fjernvarme inviterer vi til et ekstraordinært borgermøde, hvor vi vil fokusere på at svare på jeres spørgsmål og klarlægge omstændighederne omkring prisstigningen.

Det er en vigtig sag for jer som forbrugere, og vi ønsker derfor at give jer mulighed for at få al den nødvendige information direkte fra os.

Borgermødet afholdes den 31. august 2023 kl. 19 på Holmegaarden, Søndergade 80, 5591 Gelsted, Seniorlokalet 1. sal.
Alle kunder er velkomne til at deltage.

Det er desværre ikke muligt at afholde borgermødet før grundet sommerferien og Gelsted Markedet.

 

Spørgsmål om prisstigningen

Den ekstraordinære prisstigning blev besluttet af Gelsted Fjernvarmes bestyrelse på deres seneste møde d. 29/6-2023. Vi har efterfølgende offentliggjort informationen om prisstigningen på vores hjemmeside, samt indsamlet og besvaret de oftest stillede spørgsmål til prisstigningen her.

Det er vigtigt for os at understrege, hvor meget det betyder for os hos Gelsted Fjernvarme at adressere jeres bekymring om prisstigningen.

Gelsted Fjernvarme er nemlig ikke kun en virksomhed, men også en del af byens fællesskab. Og vi bor, arbejder og lever i byen.

Bestyrelsen og vores medarbejdere er derfor mere end ærgerlige over prisudviklingen, og vi arbejder hårdt for, at vi alle får og har de bedste forudsætninger for en god varmeløsning.

 

Hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret på vores hjemmeside, så stil dem gerne til borgermødet.

Du kan også skrive til os på mail kontoret@gelstedfjernvarme.dk. Grundet den ekstraordinære prisstigning kan du dog forvente at opleve længere ventetid.