Vi leder efter utætheder – derfor er fjernvarmevandet grønt
Vi har tilsat et grønt sporstof til fjernvarmevandet. Det gør det nemmere at opdage eventuelle utætheder i varmeinstallationer.
Vigtigt: Det grønne farvestof er ikke sundhedsskadeligt
Det grønne sporstof bliver i fjernvarmevandet i flere måneder efter tilsætning. Du kan derfor stadig opdage utætheder længe efter, farven er tilført.
Brud og lækager
Har I mistanke om et brud på ledningsnettet så kontakt os.
Vi thermografere ledningsnettet for at finde brud og lækager.
I vinterhalvåret bliver der termograferet jævnligt for at danne et overblik over ledningsnettets tilstand.
Ser du grønt vand? Kontakt os straks
Har du opdaget grønt vand på vejen eller i din vandhane, kan det skyldes en defekt vandvarmer, hvor fjernvarmevandet er løbet over i dit varme brugsvand.
I så fald skal du:
- Kontakte en autoriseret VVS-installatør
- Ringe til Gelsted Fjernvarme på 64 49 18 60
Utæt installation uden grønt vand? Det kan ske
Selvom du ikke ser grønt vand, kan der stadig være en utæthed:
Bor du i et område, hvor vandtrykket fra vandværket er højere end fjernvarmetrykket, kan fjernvarmevandet ikke trænge ind i dit brugsvand – og du vil derfor ikke se farven.
Til gengæld kan brugsvand løbe ind i fjernvarmesystemet, hvilket skader rørene på grund af ilt og kalk.
Utætheder koster dig penge
Ved utætheder risikerer du at:
- Blande brugsvand med fjernvarmevand, som er destilleret vand tilsat lud
- Betale for brugsvand, du ikke får gavn af
- Forkorte levetiden på din varmeinstallation
Det er derfor en rigtig god idé at få tjekket din installation – også selvom du ikke har set grønt vand i hanen.
Godkendt og sikkert farvestof: Fluorescein (URANIN)
Det grønne farvestof, Fluorescein (URANIN), er godkendt af myndighederne og anvendes af flere fjernvarmeselskaber med gode erfaringer.
Miljøstyrelsen har godkendt URANIN som sporstof i fjernvarmesystemer.